70 procent mener, at adgangen til arbejdsmarkedet ville blive lettet for de nyuddannede, hvis journalistuddannelserne uddannede færre journalister. Mark Ørsten, leder af journalistuddannelsen på RUC, er imidlertid ikke indstillet på at tage så drastiske skridt.
- Vores kandidater har ikke en højere ledighed end de andre. Bertel Haarder nedlagde som undervisningsminister i 1980'erne adskillige uddannelser, fordi ledigheden var høj inden for bestemte fag lige på det tidspunkt. Det viste sig at være en dårlig idé, påpeger han. På RUC har man også etableret et kursus i iværksætteri efter praktikken, ligesom det er muligt at tage fag inden for offentlig administration eller virksomhedsstudier, der også kvalificerer til diverse kommunikationsjobs.