Flertallet af landets førende økonomer tror ikke, at politikerne vil vente til 2019 med at sætte efterlønsalderen op, og dermed må danskerne indstille sig på at gå på pension senere, end de regner med. Dog er Bent Greve, der er professor i økonomi på Roskilde Universitet, blandt de få økonomer, der tror, at efterlønnen forbliver urørt.
- Man kan ikke nå at lave hurtigere reformer, for folk skal have tid til at forberede sig, ellers vil det føles som et enormt ingreb i deres personlige frihed, siger han.