Vin & Viden: På kanten af arbejdsmarkedet

Aktivitet: Tale eller præsentationForedrag og mundtlige bidrag

Beskrivelse


Vin & Viden: På kanten af arbejdsmarkedet

Nyd et glas vin, imens du bliver klogere på verden og den nyeste forskning. Denne aften skal du høre om et ekskluderende dansk arbejdsmarked. Og om dets magt til at give og fratage mennesker værdi.
Arbejdsløs og værdiløs

Når vi bliver arbejdsløse, mister vi generelt mere end vores job. Vi mister også anseelse – og muligvis også identitet. I oplægget vil lektor og ph.d., Sabina Pultz, diskutere, hvordan vores værdi på arbejdsmarkedet hænger sammen med oplevelsen af værd som menneske i både en dansk og international kontekst.


Ekskluderet fra arbejdsmarkedet

Det går godt på det danske arbejdsmarked med høj beskæftigelse og lav ledighed. Det er dog ikke alle, der nyder godt af højkonjunkturen.



Udsatte grupper – som for eksempel unge med diagnoser og personer med handicap – har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og oplever at blive diskrimineret. I oplægget vil Thomas Bredgaard, professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning, præsentere spændende resultater fra sin forskning om inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet. Og så vil han diskutere, hvordan vi kan skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.


Oplægsholdere
Sabina vin & viden



Sabina Pultz er lektor og ph.d. ved Roskilde Universitet og medlem af Det unge akademi. I et krydsfelt mellem psykologi og politik forsker hun i arbejdsløse og andre marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet. Foto: Lars Svankjær.







Thomas Bredgaard vin & viden

Thomas Bredgaard er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning og leder af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse ved Aalborg Universitet. Han forsker blandt andet i virksomhedernes sociale ansvar, det rummelige arbejdsmarked, inklusion og eksklusion af udsatte grupper, handicap og beskæftigelse.
Periode8 okt. 2024
Sted for afholdelseDet Unge Akademi, Danmark
Grad af anerkendelseNational