Ulige løn - hvordan løser vi den gordiske knude?

Aktivitet: Deltagelse i eller arrangering af en begivenhedOrganisation og deltagelse i konference

Beskrivelse

Overenskomstfornyelsen i 2008 bragte ligeløn i centrum og førte til nedsættelse af en lønkommission. Lige siden er der blevet kæmpet om, hvad uligelønsproblemerne er, og hvordan de skal løses, ikke mindst i og omkring Lønkommissionen. Nu er de første overenskomstforhandlinger på det offentlige område siden OK08 og lønkommissionens rapport i gang. Rapporten tydeliggjorde, at ligelønsproblematikken stadig rummer en række omstridte og uløste problemer. Og desværre præsenterede den ikke svar på, hvordan vi løser ligelønsproblemet. Det rejser et afgørende spørgsmål, som vil udgøre konferencens omdrejningspunkt: Hvordan kan arbejdet for at afskaffe uligelønnen på det danske arbejdsmarked bedst fortsættes? Konferencen inviterer til dialog mellem forskere, ledere og konsulenter fra fagbevægelsen og alle andre, der har interesse for løn og lighed på arbejdsmarkedet. Konferencens oplæg er organiseret, så fire knudepunkter diskuteres fra både et forsknings- og et fagbevægelsesperspektiv. Efter oplæggene er der visionsgruppearbejde, så vi sammen kan arbejde med at løse den Gordiske knude.
Periode27 jan. 2011
BegivenhedstypeKonference
PlaceringRoskilde, DanmarkVis på kort

Emneord

  • løn, ligeløn, køn, arbejde, arbejdsmarked