The nature of social norms in a game theoretic perspective

Beskrivelse

I socialvidenskaberne finder man en klassisk kontrovers mellem normbaserede og individualistiske tilgange i analysen af sociale fænomener. I grove træk hævder førstnævnte at sociale fænomener, inklusiv moralske normer og love, ikke kan analyseres via individualistiske tilgange. Modsat dette hævder sidstnævnte at sådanne fænomener fundamentalt set kan reduceres til aggregatet af individuelle motiver og handlinger.

Den klassiske spilteori, kendetegnet ved dens antagelse af aktører som rationelle nyttemaksimatorer, har i mange år udgjort en systematisk og stringent ramme hvori denne diskussion er blevet sat på spidsen. Som en konsekvens heraf har spilteoretiske modeller som fx 'fangernes dilemma' entreret det socialvidenskabelige redskabsskur som centrale begrebslaboratorier.

Men netop den klassiske spilteoris manglende forklaringskraft i forståelsen af selv nogle af de mest fundamentale og simple aspekter af sociale fænomener har ført til en krise i, hvis ikke direkte afståelse fra, en snæver individualistisk forklaringsramme i de fleste socialvidenskabelige discipliner. I manges øjne har spilteorien således med matematisk stringens bevist uholdbarheden af sine egne forudsætninger over en bred kam: rationalitet, nyttemaksimering, såvel som muligheden af en formel/systematisk tilgang til sociale fænomener findes til tider afvist.

I foredraget argumenteres der for hvorfor denne konklusion kun er af begrænset gyldighed. Det vises at ved alene at opgive den klassiske spilteoris rationalitetsantagelser til fordel for 'grove' læringsdynamikker kan problematiske aspekter ved fx sociale fænomeners konventionalitet udledes inden for en spilteoretisk ramme.

Hvis dette accepteres, står tilbage i den klassiske kontrovers problemet om social normers natur givet netop sådan konventionalitet: hvordan knytter normative forventninger, der ofte udtrykkes kategorisk, sig til konventionelle sociale fænomener? Som oplæg til diskussion skitseres udviklingen af en klassisk hypotese fra (Lewis 1969) om normative forventningers tilknytning til sociale konventioner

"Any convention is, by definition, a norm which there is some presumption that one ought to conform to... one is expected to conform, and failure to conform tends to evoke unfavorable responses from others... These are bad consequences, and my interest in avoiding them strengthens my conditional preference from conforming"  (Lewis 1969, p. 99)
Emneord: spilteori, sociale konventioner, sociale normer, David Lewis, normativitet

Periode	2 nov. 2006
Begivenhedstitel	Seminarrækken 'Retsfilosofi'
Begivenhedstype	Konference
Placering	Roskilde Universitetscenter, DanmarkVis på kort