Teoretiske misforståelser af multikulturalisme: Fra kulturalisme og grupperettigheder til ligebehandling og medborgerskab

Lægaard, S. (Foredragsholder)

Aktivitet: Tale eller præsentationForedrag og mundtlige bidrag

Beskrivelse

Hvorfor gennemførte Breivik terrorangrebet i Oslo og på Utøya? Hvorfor er muslimske symboler i Frankrig og Schweiz blevet forbudt? Og hvordan kan en uenighed om, hvem der skal pynte et juletræ og indkøbe konfekt til et arrangement i en boligforening i Kokkedal ende med politisk storm over hele landet?

For at forstå disse samfundstendenser i Europa inviterer SUVERÆN til foredrag og debat om multikulturalisme – om det beriger eller tynger samfundet – og hvorfor det er vigtigt at belyse dette emne med politisk teori.

Foredraget skitserer nogle standardforståelser af multikulturalisme i både almindelig politisk debat og i politisk teori, og nogle standardindvendinger mod multikulturalisme, der tager disse forståelser for givet.

I foredraget argumenteres der for, at en del af disse udbredte forståelser og tilsvarende indvendinger er misvisende, både deskriptivt (i forhold til at beskrive faktiske politikker og politiske kontroverser), dels normativt (i forhold til rationalet for og ambitionen bag multikulturalistiske teorier). Endelig skitserer foredraget en alternativ måde at forstå, hvad multikulturelle kontroverser handler om, nemlig om fortolkningen af individuelle borgerrettigheder og ligebehandling, og hvilke normative idealer der ligger til grund herfor. Afsluttende diskuteres hvad denne alternative forståelse betyder for debatten om multikulturalisme.


Forelæsning på Københavns Universitet, Lokale 25.01.53 på CSS, Øster Farimagsgade 5, 1353, København K.
Periode22 nov. 2013
Sted for afholdelseUnknown external organisation

Emneord

  • Multikulturalisme