Stress, tid og psykisk nedslidning: Temporalitet og social acceleration i det moderne højhastighedssamfund

    Aktivitet: Tale eller præsentationForedrag og mundtlige bidrag

    Beskrivelse

    Psykisk nedslidning i det moderne vidensarbejde
    Globalisering, IT teknologi, nye ledelseskoncepter, stræben efter fleksibilitet og nye orienteringer i arbejdet har skabt to dominerende træk i arbejdets udvikling: 1. Det standardiserende spor, også kaldet ny-taylorisme, og 2. Det grænseløse spor. De to spor i arbejdets udvikling fungerer ofte side om side, hvilket har paradoksale effekter for arbejdslivets kvalitet. Både standardisering og grænseløshed kan have positive effekter for arbejdets kvalitet og trivslen. Mange oplever at have et mere rigt arbejdsliv end tidligere, men de bliver syge af det som aldrig før. Hvordan kan vi gennem arbejdsmiljøteori forstå de tendenser i arbejdets aktuelle udviklingstræk, der fører til psykisk nedslidning?

    Styr på tiden i det grænseløse arbejdsliv
    Tid spiller en central rolle i arbejdslivet og vi har traditionelt fokuseret på målelige størrelser såsom arbejdsdagens længde og arbejdets placering på døgnet, for at forstå tid og belastning i arbejdet. Men i det moderne vidensarbejde er tidsdimensionen grundlæggende forandret. Arbejdet er opgaveorienteret eller normbaseret, så gennemførelsen af opgaven indenfor fastsatte deadlines er vigtigere end den tid, der er medgået. Og den enkelte medarbejder kan i høj grad selv bestemme hvordan, hvor og hvornår opgaven skal løses. Derfor er selvregulering af tiden – at få tidspuslespillet til at gå op - i sig selv en væsentlig opgave. Meget tyder på, at tidens kvalitet er afgørende for belastninger i arbejdet. For eksempel fragmentering – at tiden splittes op i små bidder - så der aldrig er tid til løse opgaver der kræver fordybelse, er et voksende problem. Men hvordan kan vi gennem arbejdsmiljøindsatser arbejde med tidens kvalitet? og hvordan kan man skabe et arbejdsliv med sunde rytmer?
    Periode4 sep. 2012
    BegivenhedstitelPsykisk arbejdsmiljø
    BegivenhedstypeKursus
    PlaceringVejle , DanmarkVis på kort