Aktivitet: Tale eller præsentation › Foredrag og mundtlige bidrag
Beskrivelse
Med udgangspunkt i forsknings- og udviklingsprojektet PÅ TVÆRS illustreres og diskuteres det, hvordan sygeplejerskestuderende udvikler deres professionsidentitet og faglige orienteringer i løbet af deres uddannelsesforløb. Udviklingen af en identitet som fagprofessionel er en subjektiv læreproces, der udfolder sig i tæt samspil med de udfordringer og den støtte man som studerende mødes af i løbet af uddannelsens mange elementer. For professionsuddannelserne, som fx sygeplejerskeuddannelsen, har uddannelsesperioderne i klinisk praksis stor betydning for identitetsudviklingen og udviklingen af de faglige orienteringer; det vellykkede kliniske læringsforløb kan betyde, at oplevelsen af at træde ind i professionen bliver en fremadskridende og positiv identitetsopbyggende proces. Ofte er vejen til den nye faglige identitet belagt med bump, og også bumpene får betydning for, hvem man bliver til som sygeplejerske; man kan lære meget af at blive maximalt udfordret, men det kan også betyde, at man ændrer sine orienteringer og endda forståelser af, hvad det vil sige at være en god fagprofession.