Om samarbejdet mellem tryk, ordklasse, syntaktisk funktion mm. i moderne dansk: – især mhp. fokus

Beskrivelse

Den måde vi i hverdagen finder ud af hvad en ytrings fokus er, foregår sandsynligvis som en kombination af ekstralingvistiske forhold (som hvad der overhovedet giver mening i situationen), og de instrukser der ligger i hvordan en given ytring grammatisk set er skruet sammen. De pågældende instrukser kommer i stand som et samarbejde mellem i hvert fald følgende faktorer, syntaktisk funktion, materiale, trykfordeling og ledstilling: Den måde trykkene i ytringen bliver fordelt på, den måde vi vælger at præsentere for eksempel nominalled på, den syntaktiske funktion et givet led har, de pladser vi placerer leddene på, og også om der er en såkaldt fokusoperator til stede i ytringen eller ej, spiller alt sammen en rolle for hvilke fokusfortolkninger der må anses for sandsynlige, og hvilke der må vige til fordel for de sandsynlige.

At finde ud af hvordan sådanne instrukser spiller sammen om at gøre en fortolkning mere sandsynlig end en anden, kræver at man ser på de enkelte dele hver for sig og i kombination. Det er for eksempel ikke lige meget i informationsstrukturel henseende om en diskursreferent repræsenteres ved et personligt pronomen som den eller ved et komplekst opbygget syntagme bestående af artikel, adjektiv og substantiv (jf. den blå taske). Det komplekst opbyggede syntagme indeholder langt mere information end det forholdsvis informationsfattige den, og det er derfor mere oplagt som fokuskandidat end pronomenet. Materialet har således indflydelse på hvad vi opfatter som en ytrings fokus. Tilsvarende er det ikke lige meget hvordan trykkene er fordelt på stavelserne i en ytring: Kun trykstærke stavelser kan være bærere af fokus; men det er ikke alle trykstærke stavelser der nødvendigvis bærer en instruks om fokus. Tværtimod er der forskel på en trykstærk stavelses sandsynlighed som fokuskandidat afhængigt af på hvilken type materiale der udtales trykstærkt, og hvilken syntaktisk funktion det pågældende materiale indtager. Et personligt pronomen udtales typisk tryksvagt, og når det udtales trykstærkt, er det et stærkt signal om at det kan udgøre det sandsynlige fokus i sin ytring. Anderledes forholder det sig med substantiver; de udtales ofte trykstærkt, og dermed er der ikke – som for det personlige pronomen – en overvejende sandsynlighed for at et trykstærkt substantiv er sin ytrings fokus; i stedet kunne en tryksvag udtale være signal om at fokus netop ikke skal findes i substantivet. På samme måde spiller det også en rolle for fokusforventningen om et givet led fungerer som subjekt eller objekt, om det står i fundamentfeltet eller på en plads længere mod højre, om det ledsages af en operator som ikke eller også osv.

I mit oplæg vil jeg skitsere hvordan man nærmere kan indkredse de enkelte faktorers særskilte rolle i forbindelse med fokus, og jeg vil overveje hvordan de enkelte faktorer tilsammen bidrager til fastlæggelsen og identifikationen af fokus.

Periode	13 apr. 2011
Sted for afholdelse	Unknown external organisation