Om den ubestemte artikel i gammeldansk og moderne dansk
Eva Skafte Jensen (Foredragsholder)
Aktivitet: Tale eller præsentation › Foredrag og mundtlige bidrag
Beskrivelse
Som et led i mit løbende projekt om udviklingen af artikelsystemet i dansk har jeg blandt andet set på den ubestemte artikel. Udviklingen af denne er tilsyneladende forholdsvis let at beskrive. Der er således ikke de store afvigelser i de (ikke særlig mange) forslag til udviklingsvejen man kan finde i litteraturen. Der er for eksempel enighed om at den ubestemte artikel er udviklet af talordet en. Til gengæld er der ikke helt enighed om de enkelte trin på vejen. Nogle mener at artikelfunktionen er opstået i sammenhænge hvor en har haft partitiv betydning, andre mener at vejen til artikelfunktion er gået over en pronominalbrug med indefinit betydning. Endnu andre (Leijström 1934) sætter de to teorier sammen uden at det volder nogen videre problemer.
Emneord: grammatik, semantik, sprogforandring
Periode
9 jan. 2010
Begivenhedstitel
Om den ubestemte artikel i gammeldansk og moderne dansk: Dansk-norsk seminar i historisk lingvistik 3