Nordisk Nettverk for barnelivsforskning (Ekstern organisation)

  • Røn-Larsen, M. (Medlem)
  • Agnes Andenæs (Medlem)
  • Anita Sundnes (Medlem)
  • Anja Marschall (Medlem)
  • Anja Hvidtfeldt Stanek (Medlem)
  • Anne Jansen (Medlem)
  • Anne Morin (Medlem)
  • Højholt, C. (Medlem)
  • Christina Holm Poulsen (Medlem)
  • Ditte Krogh Shapiro (Medlem)
  • Ditte Alexandra Winther-Lindqvist (Medlem)
  • Dorte Kousholt (Medlem)
  • Hanne Værum Sørensen (Medlem)
  • Ida Schwartz (Medlem)
  • Jytte Susanne Bang (Medlem)
  • Kari Sjøhelle Jevne (Medlem)
  • Karin Aronsson (Medlem)
  • Kristine Kousholt (Medlem)
  • Kurt Bendix-Olsen (Medlem)
  • Liv Mette Gulbrandsen (Medlem)
  • Louise Bøttcher (Medlem)
  • Lærke Testmann (Medlem)
  • Mariane Hedegaard (Medlem)
  • Mona-Iren Hauge (Medlem)
  • Chimirri, N. A. (Medlem)
  • Oddbjørg Skjær Ulvik (Medlem)
  • Pernille Hviid (Medlem)
  • Juhl, P. (Medlem)
  • Sine Penthin Grumløse (Medlem)
  • Pedersen, S. (Medlem)
  • Mardahl-Hansen, T. (Medlem)
  • Wenche Bekken (Medlem)
  • Inger-Lise Negård (Medlem)
  • Crisstina Munck (Medlem)
  • Charlotte Dyreborg Madsen (Medlem)
  • Pernelle Rose Hansen (Medlem)
  • Ingrid Johnsen Hogstad (Medlem)
  • Guro Brokke Omland (Medlem)
  • Skiveren, U. T. P. (Medlem)

Aktivitet: MedlemsskabMedlemskab af forskningsnetværk

Beskrivelse

Nordisk børneforskning ejer visse særlige nordiske træk, som vi igennem netværket ønsker at videreudvikle. Det 'særligt nordiske' viser sig i tre opmærksomheder :

1. Børn som aktører i en social, kulturel og historisk sammenhæng
For det første har vi en fælles og konsekvent opfattelse af, at børn er aktører, deltagere i deres hverdagsliv, medskabere af en fælles kultur og dermed også deres egne livsforhold. Denne forståelse gør, at vi ikke blot er interesserede i hvad børn kan /ikke kan, men hvad de gør, hvordan de forstår og forholder sig til deres omverden. Med udgangspunkt i deres aktørstatus, vil studiet af deres liv vise hen til processer mellem barn/børn og omverden - processer der sætter spor og skaber forandringer i både kultur og barn.

2. Børnelivet, som det leves af børn
For det andet har vi en fælles og konsekvent opfattelse af, at børneforskningen i videst mulig grad må tilstræbe at opnå indsigt i livet, der studeres, som de, der lever det. I den forbindelse nævnes ofte begreber som “børneperspektiv”, “første person- perspektiv” eller “subjektperspektiv”. Begreberne henviser til nødvendigheden af og opgaven i at kunne sætte sig i barnets sted, for at kunne forstå dets erfaringer, handlegrunde, engagementer, interesser, konflikter, problemer etc. i den sociale og kulturelle komplekse virkelighed, det lever sit liv i.

3. Forskningens indgriben i børns liv og børns indgriben i forskningen
For det tredje har vi en fælles og konsekvent forståelse af, at forholdet mellem barn og forskning er lige så gensidigt skabende og skabt som hvilken som helst anden kultur, børn deltager i. Forskning gør noget ved børn og børn gør noget ved forskning. Om end nordisk børneforskning allerede betragtes som benyttende sig af avantgardistiske metoder til studiet af børns aktive hverdagsliv, presser behovet for yderligere udvikling sig på. Hvordan skaber vi de bedste betingelser for, at børn så fyldigt som muligt kan udtrykke sig om deres eget liv? I hvilken grad og hvordan kan og vil børn være ‘deltagere’ i forskning om deres eget liv? Hvad gør forskning ved det liv, som børnene konkret lever?

Formålet med netværket
Ønsket med netværket er at komme videre, både teoretisk og metodisk. Vi har brug for samarbejdet til udvikling af forskningsperspektivet, som alt andet lige stadig er fragmenteret. Netværket vil danne grundlag for udvikling af traditionens kompleksitet og dybde - fra et grundlagsmæssigt teoretisk, kategorielt og begrebsligt niveau til et konkret metodisk og analytisk niveau og dermed give den nordiske forskningstradition identitet og styrke på alle forskningsmæssige niveauer. Dertil kommer, at vi har særlige forskningsmæssige fordele som nordisk netværk.

Som nordiske lande repræsenterer vi mænge fælles sociale og kulturelle lighedstræk i børns opvækstbetingelser, men også mange indbyrdes forskelle. Denne spænding mellem ligheder og forskelle anser vi som yderst produktiv for det analytiske arbejde med kvalitative forskningsprojekter. Der er ikke tale om ”komparative” studier i kvantitativ forstand, men om at udvide forskningsprojekternes analytiske potentiale ved at kunne arbejde empiriske materialer med større variationsbredde end det er muligt indenfor et enkelt land. Endelig synes det elementært interessant at udvide kendskabet til det børneliv der reelt leves, og de betingelser der reelt gives og skabes i og med børn, i de respektive nordiske lande - de lande, vi som regel "plejer at sammenligne os med".  

Nordisk nettverk for barnelivsforskning er et samarbejde mellem KU, RUC, SDU, DPU, Universitetet i Oslo, Høgskolen i Oslo, Linköping Universitet.       


Periode1 jun. 2007 → …
Sted for afholdelseNordisk Nettverk for barnelivsforskning
Grad af anerkendelseInternational

Emneord

  • Children
  • Childhood
  • everydaylife
  • Nordic research