I ældre middeldansk (1100-1350) er bestemthed ikke som i moderne dansk en obligatorisk kategori. Nominaler kan realiseres med og uden bestemt artikel, og i lovtekster fra perioden finder man slet ikke den ubestemte artikel endnu. Det gør man til gengæld i andre genrer, den er fx belagt i et fragment om den Hellige Christina fra ca. 1300, i Mariaklagen fra ca. 1325, i en lægebog fra ca. 1350-1400, osv.
I mit foredrag vil jeg se på hvordan man skal vurdere nominaler uden bestemthedsangivelse i Skånske Lov i B 69 (ca. 1350), og jeg vil i særdeleshed forholde mig til om manglen på ubestemte artikler i teksten kan anses for at være et genretræk - lovtekst har en overhyppighed af non-specifikke nominaler - , eller om det har noget at gøre med sprogformens alder. Til sammenligning viser jeg eksempler fra andre samtidige genrer (jf. ovennævnte kilder), og fra senere lovtekster nemlig Skånske Lov i GkS 3125 (1500-tallet) og Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953.
Som en del af vurderingen diskuteres det hvordan forholdet er mellem TEKST som for eksempel Skånske Lov og HÅNDSKRIFT som for eksempel Stockholm B 69 og GkS 3125.
Emneord: grammatik, paradigme, kategori, modus, modalitet, modalpartikler, imperativ, ledstilling, topologi, hovedsætning, ledsætning, bisætning, hyperparadigme, polysemi, monosemi, homonymi, funktionel lingvistik, filologi, håndskrift, lovtekst
| Periode | 3 jan. 2006 |
|---|
| Begivenhedstitel | Dansk-norsk grammatikaliseringsseminar |
|---|
| Begivenhedstype | Konference |
|---|
| Placering | Schæffergården, Danmark |
|---|
- grammatik, paradigme, kategori, modus, modalitet, modalpartikler, imperativ, ledstilling, topologi, hovedsætning, ledsætning, bisætning, hyperparadigme, polysemi, monosemi, homonymi, funktionel lingvistik
- filologi
- håndskrift
- lovtekst