Aktivitet: Tale eller præsentation › Foredrag og mundtlige bidrag
Beskrivelse
Oplægget vil handle om undervisningseksperimenter med mundtlig kommunikation og retorik - og perspektivere til spørgsmål om troværdighed, menneskesyn og demokrati. Baggrunden er igangværende udviklingsarbejder på Kommunikationsuddannelsen på RUC, hvor vi underviser studerende i mundtlig kommunikation og praktisk retorik, samtidig med at vi eksperimenter med og forsker i mundtlighedens didaktik. Vi har gode erfaringer med at skabe særlige læringsmiljøer og en feedback-kultur, som fremmer deltagernes udvikling og personlige kompetancer og kreativitet i et trygt og anerkendende fællesskab At bringe de studerende frem til at kunne tale offentligt, til at kunne tage ordet i små og store forsamlinger og til at kunne udtrykke sig klart, troværdigt og ærligt, kræver respekt for den enkeltes forudsætninger. Og det kræver respekt for de klassiske retoriske dyder og en stadig udvikling af sprog- og menneskesyn. Vi har udviklet en række øvelser og principper for mundtlighedsundervisningen, som vi mener kan fungere på tværs af faggrænser og til dels aldersgrænser, og som vi gerne vil fremlægge og diskutere med andre, som interesserer sig for mundtlighed og undervisning. Oplægget illustreres med filmklip.
Emneord: retorik, mundtlighed, didaktik, menneskesyn, troværdighed