Beskrivelse
Der er en gammel og stærk tradition i danskfaget for at inddrage tekstpragmatiske observationer i beskrivelsen af dansk grammatik, og Mikkelsen bidrager til denne tradition. Således kan man læse at bestemte ledstillinger (Mikkelsen bruger begrebet 'ordstilling') kan skyldes hensynet til at noget 'fremhæves' eller 'udhæves' (se fx s. 32-3, 76, 134), og ligeledes at der er en vis effekt ved at et givet ord udtales med 'tryk' eller måske endda 'eftertryk'. Sidstnævnte kan også skyldes at man ønsker at 'fremhæve' eller 'udhæve' et bestemt ord, fx i et syntagme, måske på bekostning af et andet ord som tilsvarende udtales 'uden tryk' eller 'tryksvagt' (se fx s. 44, 64, 74ff).Samtidig med at man kan læse om 'fremhævelses'- og 'udhævelsesstrategier' (typisk realiseret ved ledstilling eller trykfordeling), kan man mange steder i bogen - og i særdeleshed i kapitlet om 'korthed i det grammatiske udtryk' - læse at man 'underforstår' eller 'slutter sig til' (indholdet af) ord eller led, enten ud fra hvad der allerede er nævnt i teksten, fx i opremsninger (sideordning uden bindeord), spørgsmål-svar-sekvenser, sideordnede led med tillægsord og navneord. Når i sådanne led alting ekspliciteres, fx bindeordene i sideordnede led, sidste navneord i sideordnede led med tillægsord + navneord, er effekten af sådanne manøvrer netop 'fremhævelse' eller 'udhævelse'.
I mit foredrag vil jeg give eksempler på hvordan Mikkelsen således inddrager ko- og kontekst i sin beskrivelse af grammatiske distributionelle mønstre i dansk.
| Periode | 13 okt. 2011 |
|---|---|
| Sted for afholdelse | Ukendt ekstern organisation, Danmark |