Beskrivelse
Som ved så mange andre termer er der stor forskel på hvordan ord som markeret og umarkeret bruges. Det er helt almindeligt at finde betegnelsen markeret anvendt om hvad som helst der på en eller anden måde gør sig bemærket, det være sig frekvensmæssigt, stilistisk eller andet. Der er dog forskellige forskere der bruger markerethedsbegrebet som rigtige lingvistiske fagtermer, og som søger at opstille kriterier for hvordan noget kan betegnes markeret hhv. umarkeret.
De folk der især har brugt markerethedsbegrebet som en postitivt defineret fagterm, deler sig overordnet i to hovedretninger. Som i så mange andre videnskabsteoretiske diskussioner kan man i hvert fald finde en retning som især er angloamerikansk orienteret, og en anden der er europæisk kontinentalt orienteret.
Den store forskel på de to retninger ses i hvad der gøres til udgangspunktet for at kunne betegne noget (u)markeret, angloamerikanerne er kognitivt orienterede, de europæisk-kontinentale tager snarere udgangspunkt i hvordan forskellige medlemmer af et paradigme distribueres.
Som repræsentant for den angloamerikanske retning kan nævnes Givón, som gør processering og forståelse til omdrejningspunktet for om noget er (u)markeret. Efter Givóns opfattelse er nominaler i bestemt form således markerede fordi de ikke entydigt udpeger referenten, men overlader til modtager gøre en hel masse mentalt arbejde for at processere den information der ligger i nominalet i bestemt form. Heroverfor står ubestemt form som umarkeret.
Den anden retning, den europæisk-kontinentale, har et andet udganspunkt, som snarere ser på hvorledes forskellige udtryk i et paradigme kan beskrives i forhold til hinanden alt efter deres mulige anvendelsesområder. Det medlem af et paradigme der har de videste anvendelsesmuligheder, er det umarkerede (det ekstensive), mens det medlem der kun kan anvendes til ganske få ting, er det markerede (det intensive). For at bruge det samme eksempel kan nominaler med bestemt artikel efter denne opfattelse betegnes som umarkerede - for de kan anvendes i langt flere tilfælde end nominaler med ubestemt artikel, og nominaler med ubestemt artikel vil følgelig blive set som markerede.
For at kunne komme frem til at den ubestemte artikel er markeret, og den bestemte er umarkeret, er det nødvendigt at bestemme HVAD de er (u)markeret i forhold til, og det er det mit indlæg primært kommer til at handle om.
Emneord: sprog, sprogvidenskab, grammatik, markerethed, strukturalisme, funktionalisme, videnskabshistorie
| Periode | 25 okt. 2008 |
|---|---|
| Begivenhedstitel | Markeret med hensyn til hvad? |
| Begivenhedstype | Konference |
| Arrangør | Grammatiknetværket |
| Placering | Karrebæksminde, DanmarkVis på kort |
Emneord
- sprog
- sprogvidenskab
- grammatik
- markerethed
- strukturalisme
- funktionalisme
- videnskabshistorie