Beskrivelse
Oplæg, samtale og fællesspisningDet er sjældent den opbyggelige fortælling eller solskinshistorien, der træder frem i medierne, når der er breaking news fra steder som Mellemøsten, Somalia, Vestsahara eller Myanmar. Det kan give et noget ensidigt billede af de dele af verden, der er præget af eller har været præget af konflikt.
Med konceptet KonfliktKøkken zoomer Folkeuniversitetet i Aarhus og Mellemfolkeligt Samvirke i løbet af efteråret 2021 ind på en række både historiske og aktuelle konflikter, hvor du kan opleve foredrag, samtale og selvfølgelig en dejlig portion mad inspireret af geografien. Det hele foregår hos Café Mellemfolk i Mejlgade, hvor baren er åben før, under og efter arrangementet.
Til dette konfliktKøkken kan du blive klogere på konflikten i Somalia. Nauja Kleist, seniorforsker ved DIIS i migration og global orden, giver et indblik i konflikten og taler herefter med Ayan Yasin om hendes forhold til Somalia og konflikten. Efter snakken er der fællesspisning. Oplæg og samtale foregår på engelsk.
Arrangementet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Periode | 4 nov. 2021 |
---|---|
Sted for afholdelse | Folkeuniversitetet i Aarhus, Danmark |
Grad af anerkendelse | Regional |