Beskrivelse
Søren Kierkegaards analyse af Mozarts operaer - i særdeleshed Don Juan - i "Enten-Eller" udsættes for en filosofisk, æstetisk og musikteoretisk kritikSøren Kierkegaard ville have fyldt 200 år den 5. maj 2013. På filosofi og videnskabsteori på RUC fejrer vi dette jubilæum med et emnekursus, hvor stedets filosoffer har fået mulighed for at tale om netop den tekst eller det tema, som har inspireret dem mest i deres eget filosofiske virke. Kurset er stykket sammen af seks distinkte forelæsninger, der hver tager et aspekt af Kierkegaards tænkning op. Formål: I de 6 undervisningsgange skal vi stifte bekendtskab med væsentlige temaer og emner i Kierkegaards forfatterskab. Vi skal se nærmere på hans overvejelser over stemninger som angst og kedsomhed, vi skal undersøge selvet og fortvivlelsen, ligesom vi skal beskæftige os med det æstetiske og læse Kierkegaards prædikener og kritik af kristenheden i hans samtids Danmark. Formålet med kurset er at give indblik i udvalgte aspekter ved Kierkegaards tænkning og den indflydelse, som hans filosofi har udøvet på den efterfølgende filosofi. Sammenhængen mellem de enkelte kursusgange knyttes og formidles af Esther Oluffa Pedersen, der fungerer som tovholder på kurset. Målbeskrivelse: Kurset giver den studerende viden om udvalgte aspekter af Kierkegaards filosofi og receptionen af denne i den efterfølgende filosofi. Kurset samt essay-opgaven skal virke til at fremme den studerendes færdigheder i forhold til præsentation og diskussion af aspekter af Kierkegaards filosofi, ligesom der efterstræbes evne til selvstændigt at formulere et problemfelt.
Periode | 13 mar. 2013 |
---|---|
Begivenhedstitel | Kierkegaards tænkning i anledning af hans 200 års fødselsdag |
Begivenhedstype | Forelæsning |
Placering | Roskilde (RUC), DanmarkVis på kort |
Emneord
- Kierkegaard Mozart Don Juan