Aktivitet: Tale eller præsentation › Foredrag og mundtlige bidrag
Beskrivelse
Oplæg med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan kan undervisningen i dansk bidrage til at flere bliver integreret? Med udgangspunkt i danskundervisningen for flygtninge og indvandrere som en del af en integrationspolitisk dagsorden der har job og selvforsørgelse som mål, advares imod en for snæver forståelse af hvad integration som læreproces indebærer, en forenklet viden om andetsprogslæring og en forsimplet opfattelse af mulighederne for at lære sprog på en praktik-/arbejdsplads. Heroverfor understreges vigtigheden af at sprogundervisningen indgår i deltagernes biografiske perspektiv således at integrationsprocessen - herunder sprogundervisningen - bliver Målrettet, meningsfuld og Myndiggørende.