Jobcentre eller ikke jobcentre?

Aktivitet: Tale eller præsentationForedrag og mundtlige bidrag

Beskrivelse

2022 bød på mange historier om syge mennesker, der oplever lange og meningsløse forløb i jobcentrene. Senest dokumenterede TV2-serien 'Håbløst Arbejde' om en række borgere, hvor kommunerne ikke ville give borgerne ro og pension. I det nye regeringsgrundlag skal jobcentrene afskaffes, der skal spares 3 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen og en værdig socialpolitik skal stå centralt.
Men hvad menes der med en lukning af jobcentrene? Betyder det en ny organisering kun, hvor de sidste 20-30 års politiske logikker bliver videreført, blot i en ny konstellation eller betyder det et brud i forhold til netop dette? Og hvem, hvad, hvor og hvordan løser vi så udfordringerne og hjælpe de udsatte ledige og syge i samfundet?
I dette fyraftensmøde stiller vi i tre dele skarpt på den historiske og faglige udfordring med beskæftigelsesindsatsen, vi hører om de virkelige erfaringer med jobcentret.
- Magnus Paulsen Hansen er lektor ved RUC og skriver hyppigt om den aktive arbejdsmarkedspolitik. Han sætter rammen for, hvad der nu skal og kan ændres
- Louise Schelde Frederiksen er lektor, jurist og initiativtager til HumanRise, der støtter sygdomsramte familier med juridisk rådgivning i jobcentersager. Louise står bag borgerforslaget om sagsbehandlingsgaranti med tidsfrister for syge i beskæftigelsesindsatsen
- Merete Monrad er lektor ved Aalborg Universitet, ved Center for udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB).

Arrangører:
KP Alumne, Socialpolitisk Forening København og Social Kritik
Periode17 jan. 2023
BegivenhedstitelHvem løser opgaven, når jobcentrene nedlægges?
BegivenhedstypeSeminar
PlaceringKøbenhavn, DanmarkVis på kort
Grad af anerkendelseNational