Det er efterhånden blevet klart at de danske verber ikke er leksikalsk kodet mht. om de angiver noget statisk, en overgang eller en aktivitet. Det er i stedet den aktuelle konstruktion verbet indgår i, som afgør om der er tale om det ene, det andet eller det tredje.
Et verbum som læse kan for eksempel være del af en beskrivelse (og således statisk) i en konstruktion hvor der ikke er et objekt, jf. hun læste (dvs. hun var studerende). Når det indgår i en konstruktion med et almindeligt, direkte objekt betegner det i stedet en afsluttet handling (/overgang, telisk konstruktion) som i hun læste bogen. Endelig kan det samme verbum indgå i en konstruktion med middelbart objekt som i hun læste i bogen, og det vil i så fald betegne en aktivitet uden at der gives oplysning om om den pågældende bog faktisk blev læst færdig (atelisk konstruktion).
Særligt de sidste 10-15 år er der blevet foretaget en del studier der undersøger hvilke faktorer der har indflydelse på om et givet verbum falder ud som enten det ene, det andet eller det tredje i konkrete sætninger. Man har blandt andet fundet ud af at middelbare objekter er udslagsgivende for atelisk betydning (aktivitet) mens visse direkte objekter typisk resulterer i telisk betydning (overgang) (jf. han læste PÅ sine lektier vs. han læste sine lektier; han skød PÅ hjorten (men ramte ikke) vs. han skød hjorten (så nu er der kød nok)). I konstruktioner med objekt er det tilsyneladende en udslagsgivende faktor om objektet er bøjet i bestemthed eller ej, jf. han fanger fisk vs. han fanger fiskene. I komplekse verbaler er valget af hjælpeverbum (have, være, blive) også en udslagsgivende faktor. Forskellige typer adverbialer kan også fungere som udslagsgivende faktorer.
I mit indlæg vil jeg koncentrere mig om hvordan imperativen fungerer som udslagsgivende faktor til fordel for telisk betydning (/overgangsbetydning). Eksempler er se her, tro mig, vent her og mange flere.
Emneord: grammatik, paradigme, kategori, modus, modalitet, modalpartikler, imperativ, ledstilling, topologi, hovedsætning, ledsætning, bisætning, hyperparadigme, polysemi, monosemi, homonymi, funktionel lingvistik, imperativ, telicitet, sproghandlingsteori
| Periode | 13 okt. 2006 |
|---|
| Begivenhedstitel | 11. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog |
|---|
| Begivenhedstype | Konference |
|---|
| Placering | Århus, DanmarkVis på kort |
|---|
- grammatik, paradigme, kategori, modus, modalitet, modalpartikler, imperativ, ledstilling, topologi, hovedsætning, ledsætning, bisætning, hyperparadigme, polysemi, monosemi, homonymi, funktionel lingvistik
- imperativ
- telicitet
- sproghandlingsteori