Aktivitet: Tale eller præsentation › Foredrag og mundtlige bidrag
Beskrivelse
Carl Madsen var i en menneskealder glødende kommunist og et både kontroversielt og farverigt indslag i den offentlige debat.
Han blev medlem af Danmarks Kommunistisk Parti i 1928, og i 1941 blev han interneret i Horserød sammen med andre ledende danske kommunister.
Efter befrielsen blev han udnævnt til ekstraordinær statsadvokat med anvar for retsopgøret, men blev fældet af en spritdom.
Under den kolde krig var Carl Madsen en af partiets vigtigste politiske kort i kampen om offentlighedens gunst, og han førte i samme periode en række af tidens mest markante retssager, f.eks. om Vietnamkrigs-urolighederne foran den amerikanske ambassade og slutteligt Christiania-sagen.
På trods af Carl Madsens glødende kommunistiske tro blev han i 1975 ekskluderet fra det parti, som han havde tjent i 47 år.
Foredraget holdes af forsker Chris Holmsted Larsen.