Forskningens døgn

Brus, A. (Oplægsholder)

Aktivitet: Tale eller præsentationForedrag og mundtlige bidrag

Beskrivelse

Med udgangspunkt i et kritisk perspektiv på computerspilafhængighed vil jeg præsentere en række empirisk funderede analyser af børn og unges erfaringer med computerspil – et emne, jeg har beskæftiget mig med siden 2009.

Kampen om computertiden er en generationskonflikt, som udspilles indenfor hjemmets fire vægge. Det er en kamp om forældres ret til at bestemme over deres børn og børns ret til selv at skabe deres identitet i ungdomsårene. Og det er en kamp, som har konsekvenser for både de unge og deres forældre. Konflikten om computerspillet kan eskalere til et punkt, hvor forældre og børn har svært ved at snakke sammen – og i sidste ende et brud på tillid.

Foredraget diskuterer forskellige aspekter af børn og unges omfattende computerspilbrug, herunder at give forældre en bedre forståelse af, hvad der foregår bag den unges lukkede soveværelsesdør. Vi er nødt til at slippe tankerne om, at computerspil er afhængighedsskabende. Det er ikke muligt at blive afhængig af computerspil; afhængighedsdiskursen gør det skamfuldt for de unge, der stigmatiseres. Der er i højere grad brug for at anerkende, at computerspillet er fællesskabende og et frirum for de unge, der spiller.
Periode28 apr. 2017
Sted for afholdelseKampen om computertiden
BegivenhedstypeForelæsning
PlaceringVallensbæk, Danmark
Grad af anerkendelseNational

Keywords

  • Kampen om computertiden