Danmarks sprogvidenskabelige dilettanter under nationalstatens etablering

Beskrivelse

Carol Henriksen: Danske sprogvidenskabelige dilettanter i begyndelsen af 1700-tallet

Mit foredrag handler om dilittantsprogforskere i første halvdel af 1700-tallet. Disse tidlige sprogforskere var først og fremmest præster, en enkelt og den mest betydningsfulde, set med nutidens øjne, var kirkeklokker. Det disse sprogforskere havde tilfælles, var en kærlighed over for modersmålet og en erkendelse af at et fælles nationalsprog var nødvendigt når det gjalt opbygningen af den danske nationalstat der var ved at blive dannet i kølvandet på enevældens indførelse i 1660. Inspirationen, både den nationalromantiske og den sprogvidenskabelige, kom fra Italien og Frankrig, via Tyskland, og de første sprogbeskrivelser af modersmålet var baseret på latinske og tyske forgængere. De allerførste var også skrevet på latin. Men specielt kirkeklokkerens meget omfangsrige bidrag til beskrivelsen af det danske sprog, skrevet på dansk med en kraftig afstandtagen til de latinske mønstre for sprogbeskrivelse som ikke  tager udgangspunkt i modersmålets “egen natur” som han udtrykker det, er ret enestående.

I foredraget vil jeg først give et overblik over den “forskning” i sprogvidenskab der fandt sted under nationalstatensdannelse i 1700-tallet og over den bagvedliggende motivering i nationalromatiscismen, og dernæst fokusere på kirkeklokkerens omrangsrige og meget originale bidrag til bekskrivelsen af det danske sprog omkring midten af 1700-tallet.