Beskrivelse
”Kunstnerisk Samskabelse i Parkinsondans og Forskning”Den afsluttende konference for projektet At danse med Parkinson
Hvad oplever dansere, at Parkinsondans betyder i deres hverdag?
Hvordan kan vi videreudvikle Parkinsondans og anden samskabende, inddragende behandling i lyset af disse oplevelser?
Hvilke potentialer og udfordringer opstår i samskabende, brugerinddragende forskning, og hvordan kan vi videreudvikle samskabende forskning ved brug af kunstneriske metoder?
Konferencen tager udgangspunkt i et omfattende forskningsprojekt. Projektet hedder “Dialogisk samskabelse af viden: Mennesker med Parkinson og deres partnere fortæller om at danse med Parkinson” og har også den kortere titel “At danse med Parkinson”. Det er et samarbejde mellem Roskilde Universitet, Parkinsonforeningen og Tivoli Balletskole og er finansieret med en bevilling fra VELUX Fonden.
I samskabende, brugerinddragende behandling, forskning og forskningskommunikation er hensigten, at alle stemmer bliver inddraget og taget alvorligt. Samtidig ses samskabelse ofte som et ubetinget gode, hvilket gør, at det ofte er let at overse kompleksiteten og udfordringerne! Forskningsprojektet skaber indsigt i samskabelse som en både vigtig, kompleks og spændingsfyldt størrelse.
Projektet har sat to slags samskabelse under lup. Den ene slags finder sted i Parkinsondans. Her skaber danserne kropslige og æstetiske oplevelser i fællesskab, der kan have stor betydning for at leve et meningsfuldt liv med Parkinson. Den anden slags finder sted i forskning, hvor kunstbaserede metoder tages i brug for at åbne op for kropslige og æstetiske måder at erfare verden og skabe viden på.
Konferencen vil præsentere projektets resultater og invitere til dialogisk videretænkning på tværs af de forskellige erfaringer, konferencedeltagere bringer med sig. På konferencen vil vi praktisere såvel som diskutere kunstnerisk samskabelse! Det vil vi gøre dels ved at danse med udgangspunkt i Parkinsondans (mere specifikt tilgangene Ballroom Fitness™ og Dance for PD™), og dels ved at bruge de kunstbaserede forskningsmetoder, vi har anvendt i projektet.
På konferencens første dag vil der være mest vægt på dans, mens der på anden dag vil være mest vægt på forskningsmetoder og projektets bidrag til praksis og forskning.
Periode | 22 nov. 2021 → 23 nov. 2021 |
---|---|
Begivenhedstype | Konference |
Placering | Copenhagen, DanmarkVis på kort |
Grad af anerkendelse | International |
Emneord
- Arts-based research
- interdisciplinarity research
Dokumenter og Links
Relateret indhold
-
Projekter
-
At danse med Parkinson (støttet af Velux Fondens HUMpraxis program)
Projekter: Projekt › Forskning