Aktivitet: Deltagelse i eller arrangering af en begivenhed › Organisation og deltagelse i konference
Beskrivelse
I de sidste 5-8 år er 'arbejdets kerne' blevet et centralt buzzword på arbejdsmiljøområdet. Arbejdets kerne kan være frugtbart i relation til faglighed, læring, kompetenceudvikling, organisationsændringer og styringsperspektiver. Med begrebet 'arbejdets kerne' peges der på:
- Holdbare løsninger i arbejdet skal være meningsfulde i forhold til arbejdets kerne
- Medarbejderne kan bidrage til forbedringer af produktion og arbejde ved at trække på det, de er mestre i og optaget af i deres dagligdag
- Begrebet skaber en bro mellem arbejdsmiljø, faglighed, mening og produktivitet.
Arbejdets kerne kan meget, men er også et ganske uklart begreb. Er arbejdets kerne det samme som virksomhedens kerneopgave? Er arbejdets kerne noget, der er givet af arbejdets karakter, eller sker der en social konstruktion af arbejdets kerne? Hvem foretager i givet fald denne sociale konstruktion, og hvordan?