Søren Juul
Lektor
Universitetsvej 1, 25.3
DK-4000, Roskilde
Danmark
Curriculum
Søren Juul er cand.mag. i historie, sociologi og samfundsfag og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitetscenter. Herudover ekstern lektor ved Den Sociale Kandidatuddannelse, Aalborg Universitet.
Forskning.
Mine forskningsinteresser vedrører især betingelser for samfundsmæssig sammenhængskraft i et individualiseret, kulturelt differentieret og delvist globaliseret samfund.
Min seneste forskning har sigtet på at udvikle og begrunde et normativt solidaritetsideal og i lyset af idealet at gennemføre en kritisk analyse af udviklingstendenser i samfundet. Jeg har bestemt solidaritet som et overbegreb for anerkendelse og retfærdighed. En retfærdig anerkendelsesorden bliver i dette perspektiv forudsætningen for menneskelig selvrealisering og samfundsmæssig sammenhængskraft.
Med afsæt i idealet har jeg gennemført en kritisk analyse af samfundsudviklingen på tre niveauer: Først en analyse af udviklingen i den moderne kultur. Dernæst en analyse af velfærdsstatens og velfærdspolitikkens udvikling i Danmark med særligt fokus på social- og beskæftigelsesområdet, og endelig en analyse af velfærdspolitikkens omsætning overfor borgerne i velfærdsinstitutionerne, afgrænset til socialforvaltninger og jobcentre.
Mine analyser peger på, at der på alle niveauer er en afgrund mellem det udviklede solidaritetsideal og de sociale realiteter. På den baggrund peges der på¨behovet for en omfattende samfundsmæssig, velfærdspolitisk og institutionel fornyelse. Det ses som forudsætningen for, at modernitetens destruktive muligheder kan holdes i ave, at velfærdsstatens store fortælling om gode leveforhold for alle kan realiseres, og at krænkelser i mødet mellem system og borger kan minimeres.
Med min nyeste forskning viderefører jeg temaer, der har stået centralt i min forskning gennem de seneste år, hvor jeg også har beskæftiget mig indgående med udviklingen i praktisk socialt arbejde, herunder de dømmekraftsformer, som præger de sociale institutioner og socialarbejdernes professionsfornuft. Herudover viderefører jeg en interesse for socialfilosofiske og videnskabsteoretiske grundlagsproblemer, som naturligt indtager en fremtrædende plads i min forskning.
Undervisning og Foredragsvirksomhed, mv.
Jeg underviser og holder foredrag om ovenstående og beslægtede emner, herunder også videnskabsteoretiske og metodologiske kurser på forskellige niveauer. Har holdt et utal af foredrag for praktikere i socialt arbejde (i bred forstand) og deltager i både danske og internationale forskningsmiljøer vedr. velfærdsstaten og det sociale arbejdes praksis. Var i 1996/97 Visiting Professor ved Department of Sociology, Boston University med reference til professor Allan Wolfe. Ledede i 2000-2002 forskningsgruppen "Velfærdsstat og vefærdssamfund" ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, RUC. Er pt. medlem af forskningsgruppen "glocal welfare".
Publikationer
(37)- Udgivet
Velfærdsdanmark giver de fattigste brød og foragt
Publikation: Formidling › Kronik
- Udgivet
Solidaritet. Betingelser for sammenhængskraft i det "flydende moderne" : Anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft
Publikation: Forskning › Bidrag til bog/antologi
- Udgivet
Fattigdom er mangel på anerkendelse
Publikation: Formidling › Kronik
Aktiviteter
(4)Anerkendelsesteori.
Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidrag
Apropos : Solidaritet
Aktivitet: Forskningsformidling i massemedier › Deltagelse i radioprogram
Solidarity: Recognition, Justice and good judgement
Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidrag
ID: 4917