Rikke Andreassen

Professor (MSO)

Universitetsvej 1

Bygning: 40.3

DK-4000 Roskilde

Danmark

Telefon: 4674-3789

Mobiltelefon: 2671-7075

Forskningsområder

  • Historie, Samfundsforhold Kommunikation, Journalistik, Medier Kulturmøde, Multikulturalitet Køn, Etnicitet, Ligestilling

Forsknings og undervisningsoplysninger

Jeg er forsker, underviser og konsulent i kommunikation med særlig fokus på etnisk og kønsmæssig ligestilling. Her på Roskilde Universitet underviser og vejleder jeg i interkulturel kommunikation samt i medier/kommunikation i forhold til race/etnicitet, køn, seksualitet, minoriteter, majoriteter og magt.

Jeg er tilknyttet forskningsområdet og satsningsområdet 'Medier, magt og kommunikation'.

Jeg er forskningsleder på et stort forskningsprojekt kaldet 'New Media - New Intimacies'. Det er et Sapere Aude-projekt, finansieret af det Frie Forskningsråd. Forskningsprojektet undersøger, hvordan personlige relationer, identiteter og intimiteter (som fx reproduktion, sex, kærlighed og parforhold) får nye former, forandres og udvikles gennem sociale medier. Det vil bl.a. kaste lys på de store forandringer i vores hverdag og vores forhold til andre mennesker, der sker, når vi i stadig større grad lever vores intime liv i de sociale medier, og de sociale medier i større grad hjælper os med at finde og forstå intime relationer og muligheder.

Jeg har tidligere udgivet bøgerne Menneskeudstilling. Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoolgisk Have og Tivoli (2011) og Der er et yndigt land. Medier, minoriteter og danskhed (2007), samt en lang række artikler inden for mine forskningsområder (Se min publikationsliste). Menneskeudstilling handler om udstillinger af 'eksotiske' mennesker i Zoologisk have og Tivoli omkring år 1900, mens Der er et yndigt land kortlægger mediernes fremstillinger af indvandrere og etniske minoriteter fra 1980’erne til 2007. I 2015 udkommer min seneste bog Human Exhibitions. Race, Gender and Sexuality in Ethnic Display, der er en engelsk, revideret og opdateret udgave af Menneskeudstilling.

Jeg er koordinator for det nordiske forskernetværk TheoryNord (Re-developing international theories of media and migration in a Nordic context), som samler 60 forskere fra Finland, Island, Norge, Sverige, Estland og Danmark.

Fra 2006-2009 var jeg forsker i EU-projektet VEIL, der kortlægger og analyser debatter om muslimske tørklæder i Europa. Fra 2007-2010 var jeg en af de nationale koordinatorer i netværket MigraNord; et netværk af forskere, der arbejder med medier og etniske minoriteter, finansieret af NordForsk.

 

(Foto øverst: Thomas Cato)

CV

Erhvervserfaring

2011-nu: Lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet.

2006-2010: Lektor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Malmø Universitet (Malmö Högskola).

2005-nu: Konsulent med firmaet Q & A (se: www.rikkeandreassen.dk)

 

Uddannelse

2005: Ph.d. fra Department of History ved University of Toronto, Canada med afhandlingen The Mass Media’s Construction of Gender, Race, Sexuality and Nationality. An analysis of the Danish News Media’s Communication about Visible Minorities from 1971 to 2004.

2000: Cand.mag. med hovedfag i historie og sidefag i visuel kommunikation fra Aarhus Universitet.

 

Forskningsprojekter og netværk

2015-2017: Forskningsleder på et stort forskningsprojekt kaldet 'New Media - New Intimacies'. Det er et Sapere Aude-projekt, finansieret af Det Frie Forskningsråd.

2012-2013: Forskningsleder på den danske del af det det europæiske forskningsprojekt Women and Media Industries, hvor 26 lande deltager, koordineret under EIGE (European Institute for Gender Equality).

2011: del af forskningsprojekt SOCED, modtaget 17 mio. fra de Strategiske forskningsmidler.

2011-2016: Koordinator for netværket TheoryNord (Re-developing international theories of media and migration in a Nordic context), finansieret af NordForsk.

2009:   Modtaget støtte (1.940.000 kr.) fra FKK til eget forskningsprojekt.

2006-2009: Tilknyttet EU-forskningsprojektet VEIL (Values, Equality & Differences in Liberal Democracies, se: www.veil-project.eu) der er finansieret under EU’s 6. rammeprogram.

2007-2010: Medstifter og dansk koordinator i forskningsnetværket MigraNord (Nordic Research Network for Media, Migration and Society), finansieret af NordForsk (900.000 kr.).

 

Formidling

Jeg har været sessionleder på flere internationale konferencer, konferencearrangør, givet papers på 30 større akademiske konferencer (internationale og nationale), været keynote speaker, og deltaget i et utal af offentlige paneldebatter.

Jeg har over 30 publikationer, her i blandt bøgerne Menneskeudstilling. Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli (2011) bogen Der er et yndigt land. Medier, minoriteter og danskhed (2007), peer-reviewede artikler, rapporter, bredere artikler mv.

Jeg giver løbende interviews til og optræder i diverse medier, fx DR2-Deadline, DR1-TV-Avisen DR-Radioavisen, P1s Orientering, BBC World News, BBC America, BBC4, SVT, samt de danske nationale aviser.

 

Anden akademisk erfaring

2013:   Medlem af Lokaludvalget, CBIT, RUC

2012:   Fagbedømmer for Sveriges Forskningsråd.

2011-nu: Medlem af Center for Køn, Magt og Mangfoldighed, RUC.

2008:   Fagbedømmer for Norges Forskningsråd.

2008:   Gæsteredaktør på tidsskriftet Kvinder, køn og forskning, særnummer om hvidhed.

2008:   Medlem af ph.d.-bedømmelsesudvalg for Lars Brückners ph.d.-afhandling, Æstetiske fag, Århus Universitet.

2008:   Redaktionsmedlem af Tidsskrift för Genusvetenskap

2007:   Styrelsesmedlem af Tidsskrift för Genusvetenskap

2007:   Medlem af Fakultetsnævnet (Områdestyrelsen) ved Konst, kultur och kommunikation ved Malmø Universitet (Malmö Högskola).

2006-nu: Reviewer for diverse danske og internationale akademiske tidsskrifter.

 

Forskningsområder

Medier, kommunikation, køn, race/etnicitet, seksualitet, hvidhed, nationalitet, magt, integration, populær kultur.

Post-kolonialisme, queer studies, kønsstudier / feminisme, minority-majority relations, historie.

ID: 31444066