Studerende

  • Nadja Seetha Sjøgren Munk

Vejledere

Uddannelser

Filosofi og Videnskabsteori, Kandidat
Psykologi, Kandidat

Abstrakt

Resumé I nærværende speciale undersøges det overordnet, hvilke lærings- og udviklingsperspektiver der ligger i at anvende den sokratiske dialoggruppe i det forebyggende arbejde omkring de unge i ’Sjakket’. På baggrund af en praktisk afprøvning undersøges det nærmere, hvorvidt og hvorledes den sokratiske dialoggruppe kan bidrage til at udvikle de unge i Sjakkets etiske, eksistentielle, sociale og demokratiske bevidsthed, samt hvorvidt og hvorledes metoden kan bidrage til at udvikle den pædagogiske praksis i Sjakket. Ud fra et kritisk psykologisk perspektiv forstås de unges livssituation på baggrund af deres deltagelse i sociale og samfundsmæssige handlekontekster. Med udgangspunkt i den situerede læringsteori analyseres der, hvilke særlige lærings- og udviklingsforståelser der ligger til grund for det pædagogiske arbejde i Sjakket. I specialet redegøres der desuden nærmere for den sokratiske dialoggruppe’s teori og praksis, og ud fra teorien om den reflekterende praktiker analyseres det, hvorledes den sokratiske dialoggruppe, på baggrund af sin særlige lærings- og udviklingsforståelse, kan forstås som en særlig læringsform. I forlængelse heraf udvikles et nyt begreb om den reflekterende livspraktiker. Ud fra en diskussion af de ovenstående teoretiske og empiriske analyser peger projektets konklusion på en række af de muligheder og dilemmaer, der ligger i at anvende den sokratiske dialoggruppe i det pædagogiske arbejde i Sjakket.

Detaljer

SprogDansk
Udgivelsesdato4 jun. 2007

    Emneord

  • Finn Torbjørn Hansen, Pierre Hadot, Ole Dreier, Jean Lave og Etienne Wenger, Donald A. Schön, Sokratisk Dialoggruppe, Filosofisk Praksis, Udsatte Unge, Sjakket på Nørrebro, Kritisk Psykologi, Situeret læring, Den reflekterende praktiker

ID: 57627618