Debatten om politikere der forlader Folketinget for derefter at få job som lobbyister, i interessereorganisationer eller hos private virksomheder har været på dagsordenen siden 1980’erne. Begrebet ’svingdøren’, der er lånt fra amerikanske studier, hentyder til, at et stigende antal politikere, skulle benytte sig af en sådan svingdør mellem ’offentligt’ politik og især ’privat’ lobbyisme. Studier i Sverige peger dog på et noget andet billede med en relativt begrænset trafik mellem politik og lobbyisme (Selling, 2015). Samme studier peger på, at en mulig årsag til den begrænsede svingdørseffekt kan skyldes, at svenske politikere ikke har tilstrækkeligt med uddannelses bag sig til at være interessante for lobbyvirksomheder, interesseorganisationer eller private virksomheder. Denne artikel undersøger svingdørsfænomenet i Danmark. Først fokuseres på det generelle uddannelsesniveau blandt danske politikere, der er blevet valgt til Folketinget i perioden 1981 til frem til valget i 2015. Dernæst fokuseres på de politikere, der i samme periode har forladt Folketinget med henblik på at afdække, hvor disse politikere siden har opnået beskæftigelse. Artiklen viser, at der i perioden fra 1981 til 2015 er et stigende uddannelsesniveau blandt de politikere, der opnå valg til Folketinget. Samtidig viser analysen, at kun en begrænset mængde af politikere, der forlader Folketinget siden får arbejde som lobbyister. Skønt tallet kun er begrænset er det dog steget fra midten af 1990erne og frem til i dag.
OriginalsprogEngelsk
TidsskriftN O R D I C O M Review
Antal sider23
ISSN1403-1108
DOI
StatusE-pub ahead of print - 8 jun. 2017

    Emneord

  • lobbyisme, politik, PR, journalistik, Danmark, svingdør, korporatisme, policy professionalle, Sverige, Norge

ID: 58241071