Magt og (m)ulighed: Mellem ulighedsstrukturer og æreskultur undersøger, hvordan æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol bliver til som social praksis i samspillet med samfundsmæssige ulighedsstrukturer. Projektet tager bl.a. afsæt i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse fra 2016, der viser, at køn, generation, religiøsitet og bosted er afgørende for oplevelsen af negativ social kontrol. Det er projektets overordnede hypotese, at negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter skal ses i sammenhæng med strukturelle uligheder, der generelt eksisterer i det danske samfund f.eks. i forhold til socioøkonomiske, minoritet-majoritetsrelationelle, boligmæssige og kønnede uligheder. For at få en dybere forståelse af disse sammenhænge undersøges, hvordan etniske minoritetsunge og medlemmer af forældregenerationen i to udvalgte boligområder ˗ Slagelse og Vollsmose ˗ legitimerer eller forkaster æresrelaterede konflikter og social kontrol som social praksis, og hvordan understøttende normer forhandles og tillægges betydning i hverdagen. Der anlægges et intersektionelt perspektiv, hvor hverdagslivet og religion, køn og generationer, samt stedsskabelse inddrages som særligt centrale analytiske kategorier. Projektet gør brug af en kvalitativ forskningstilgang med hovedvægten på interviews, både i fokusgrupper og individuelle. Disse vil på tværs af køn blive foretaget med etniske minoritetsunge og medlemmer af forældregenerationen i de udvalgte boligområder. Projektet vil gennem analysen af de kvalitative data bidrage med ny viden om motiver bag og årsager til æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, samt om de unges og ældres (m)ulighed for forhandling heraf.


Magt og (m)uligheds nyhedsværdi består først og fremmest i, at projektet undersøger sammenhængen mellem æresrelaterede konflikter og samfundsmæssig ulighed. Ikke alene er en sådan sammenhæng ikke tidligere undersøgt, men projektet inddrager endvidere ulighed i forhold til komponenterne religion, generation og køn samt stedsskabelse, hvilket ikke hidtil er set inden for forskning i æresrelateret vold i Skandinavien, men som bl.a. Medborgerskabsundersøgelsen fastslår som afgørende. Endvidere forholder forskningsprojektet sig nytænkende i forhold til de metodiske og kontekstuelle problemstillinger, som eksisterende studier i æresrelateret vold har påpeget (jf. Carbin 2014; Liebman 2014; Prins & Saharso 2008). Det sker gennem betoningen af konflikter i hverdagslivet snarere end inden for institutionelle rammer samt ved at fokusere på ’almindelige’, ikke-organiserede religiøse muslimer og andre. Flere studier viser således, hvordan ofre for æresrelateret vold, der er en del af forskellige hjælpeindsatser, ofte taler ind i standardiserede, og kulturaliserede, beretninger om ære som voldsfordring, bl.a. under påvirkning af hjælpeindsatsernes institutionelle diskurser. Magt og (m)ulighed er tænkt således, at den viden, projektet producerer, vil kunne anvendes direkte i den forebyggende indsats i forhold til at belyse, hvilke ulighedsstrukturer og –komponenter der er særligt udslagsgivende for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Desforuden rummer projektets inddragelse af et fokus på minoritetsunge og -forældre, der ikke nødvendigvis har været involveret i æresrelateret konflikter, en særlig mulighed for at undersøge familier og cases, hvor diverse normbrud kunne være endt i konflikt, kontrol og vold, men hvor forløbet har udmøntet sig anderledes. Dermed bidrager Magt og (m)ulighed med en skitsering af, hvilke forhold der understøtter en modvirkelse af udviklingen af æresnormer, som understøtter social kontrol og konflikter.


Projektet er finansieret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

StatusIgangværende
Periode15/12/201730/11/2019

ID: 60726128