Luk

Organisationsprofil

Forskningsgruppen udvikler og deler viden om sociale innovationsprocesser, læring og kompetenceudvikling samt innovative ledelsesformer. Perspektivet er tværvidenskabeligt og trækker dels på psykologiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver, dels på den grænseoverskridende viden, der knytter sig til de områder vi studerer.

Forskningsgruppens genstandsfelter

Forskningsgruppen interesserer sig både for at undersøge, analysere og formidle viden om nye sociale og organisatoriske ideer og formationer og for selv at deltage i udviklingen af nye sociale og organisatoriske designs, der relaterer sig til aktuelle udfordringer i samfund og organisationer. Gruppen er bl.a. særlig opmærksom på de muligheder, der kan vise sig i at overføre og kombinere designs og organisationsformer fra forskellige sektorer i nye sammenhænge.

Innovation, forandringsledelse og entreprenørskab vedrører ikke kun økonomiske forhold, men knytter sig til en generel tilstand i det vidensbaserede netværkssamfund. Feltet knytter sig til det sektoropbrud, som har fundet sted de seneste 25 år ikke blot i Danmark, men generelt i europæiske samfund. En række reformprogrammer afspejlede allerede omkring 1970 en ny epoke i de europæiske velfærdssamfund. Siden er der kommet øget fokus på innovation og netværksdannelse i offentlige, private og frivillige organisationer.

Forskningsgruppen tager udgangspunkt i, at enhver organisation uafhængig af sektor og geografi i dag opererer med et væsentligt element af ”innovation”. Forskningsgruppen destillerer og deler viden, der kvalificerer partnere og aftagere til at håndtere forhold som ”innovation” og ”forandring”. Med denne kobling placerer vi os i en international trend med stigende opmærksomhed på, at det netop er kombinationen af innovation og deltagelse, som sikrer funktionsduelige og konkurrencedygtige samfund på lokalt, regionalt og globalt plan.

Forskningsgruppen fokuserer på social innovation, læring og kompetenceudvikling i en belysning af, hvordan forandringsprocesser i velfærdsstaten er relateret til det private og offentlige arbejdsliv, den sociale sektor, sundhed og forebyggelse, lærings- og uddannelsessammenhænge samt civilsamfundet og den frivillige sektor. 

Social innovation og socialt entreprenørskab

Social innovation og socialt entreprenørskab forstås som forandringsprocesser og sociale initiativer, som søger at adressere særlige komplicerede og vanskelige samfundsmæssige og individuelle problemer på nye og (mere) velfungerende måder.

Disse forandringsprocesser og nye initiativer er ofte iværksat af ’change agents’, dvs. personer, som alene eller i fællesskab med andre identificerer et problemfelt, udvikler og gennemfører nye organiseringsformer og problemløsninger. I en række sammenhænge udvikles problemløsninger hvor offentlige, private og frivillige aktører former nye partnerskaber og herigennem aftegnes måske et velfærdsstatligt paradigmeskifte, som også undersøges.

Forskningen indkredser og belyser, hvad der kendetegner social innovation og socialt entreprenørskab, dets forudsætninger og kontekster, dets forløb, metoder og organiseringsformer, samt de deltagende aktører og samarbejdsflader til andre offentlige og private aktører. Et væsentligt spor er her at udforske, hvordan – og om – social innovation og det sociale entreprenørskab kan virke som løftestang for nye løsninger på menneskelige og samfundsmæssige problemer.

Perspektiver og tilgange i gruppens forskningsprojekter

Social innovation og socialt entreprenørskab er betegnelser for enkeltstående fremtrædelses- og organiseringsformer, som i en forskningssammenhæng må genindskrives i eksisterende og nye kontekster.

En sådan genindskrivning kan antage mange former og er underlagt forskellige dynamikker, som både inddrager større samfundsmæssige, økonomiske, historiske og velfærdsstatslige forklaringer, inddrager de subjektive og socialpsykologiske baggrunde for de forskellige aktørers handlinger, opfattelser og livshistorie samt placerer organisationens, samarbejdets og ledelsens betydning.

Derfor inddrager forskningsaktiviteterne i varierende grader forskellige vidensfelter og -traditioner: læringsteori, uddannelsessociologi, velfærdsteori, kultur-, historie-, og organisationsteori samt subjektivitetsteori og modernitetsteori, mv. Forskningen i social innovation og socialt entreprenørskab belyser ofte tre perspektiver i dynamiske samspil og forståelser, som integrerer disse perspektiver: 

  1. Et samfundsmæssigt perspektiv stiller eksempelvis skarpt på de velfærdsstatslige rammer og udviklinger, på samfunds- og kulturudvikling, på lærings- og udviklingsmiljøers paradigmer og logikker, på civilsamfundet og den tredje sektors udvikling og betydning, på governance, medborgerskab og demokrati, på køn, generationers og etnicitetens betydning.
  2. Et organisatorisk perspektiv inddrager organisations-, kultur- og interaktionsteori i en belysning af hvordan organisationer, private og offentlige virksomheder, foreninger, brugergrupper og familier skaber og deltager i social innovation, læringsmiljøer og inklusion/eksklusion.
  3. Et individuelt perspektiv fokuserer på de aktører som skaber og indgår i social innovation og socialt entreprenørskab: frivillige menige og ledere i de forskelligartede frivillige organisationer, ledere og medarbejdere i private og offentlige virksomheder, brugere og borgere i deres mange facetter – belyst eksempelvis i et kompetenceperspektiv, et livshistorisk perspektiv, et køns-, alders- eller kultur-perspektiv.
 

Vis alle »

Aktiviteter

(347)

Vis alle »

Priser

(1)

Vis alle »

ID: 2233881