Luk

Organisationsprofil

Forskningsgruppen om barndom, ungdom og familieliv forsker tværfagligt i børn og unges hverdagsliv på tværs af institutioner og familieliv. Den samlede forskningsindsats afdækker konsekvenserne af vedvarende samfundsmæssige moderniseringsprocesser for børn og unge samt for institutioner og familieliv.

Hverdagslivsbegrebet er centralt som et analytisk afsæt for at forstå konkrete menneskers praktiske erfaringer i nutidens spændingsfelter mellem stabilitet og forandring, individualitet og fællesskab samt mellem praksis og idealer.

Hverdagslivet i foranderlige samfund

Hverdagslivsbegrebet er et samfundsteoretisk begreb med fokus på at indfange de konsekvenser, samfundsmæssige forandringer får for ændrede struktureringer af menneskers almindelige hverdagsliv. Men det er også et fænomenologisk funderet begreb, der er afsæt for en forskningspraksis, der fokuserer på konkrete menneskers oplevelser af de materielle, sociale, kulturelle og politiske aspekter af deres hverdag og levede erfaringer. Hverdagsliv er desuden i særlig grad udgangspunktet for udviklingen af et børneperspektiv i forskningen.

Forskningens fokus

Den konkrete forskning dækker over et bredt felt af problemstillinger, men har især fokus på den øgede institutionalisering af børn og unges hverdagsliv og konsekvenserne heraf. Et andet fokus omfatter sociale inklusions- og eksklusionsprocesser, individualiseringsprocesser og sociale fællesskaber.

De metodiske tilgange i forskningsgruppen favner bredt og omfatter såvel kvantitative som kvalitative analyser. Det er dog i særlig grad interviewbaserede studier og deltagerobservationer, som karakteriserer gruppens forskningsindsats. De teoretiske perspektiver, som er repræsenteret i gruppen, rummer ligeledes stor variation.

Gruppen karakteriseres ved tre særskilte forskningsfelter:

  1. Forskning om etnicitet, diversitet og differentiering
  2. Forskning om sociale netværk, fællesskaber og familieliv 
  3. Forskning om pædagogiske og uddannelsesmæssige institutioner

Etnicitet, Diversitet og Differentiering (EDDI)

Forskningen fokuserer på hvilken betydning etnisk diversitet, multikulturalitet og flersprogethed har for læreprocesser og sociale forandringsprocesser. Der er tale om kritisk forskning i læreprocesser i multikulturelle institutionelle kontekster, herunder først og fremmest i uddannelsesmæssige og pædagogiske kontekster, men også i andre typer af institutionelle kontekster og organisationer.

Formålet med forskningen er at bidrage til:

  • myndiggørelse, anerkendelse samt social, kulturel og politisk integration af etniske minoriteter,
  • etniske minoriteters og majoriteters erfaringsbaserede læreprocesser,
  • ændring af de institutionelle, sociale og samfundsmæssige rammer som forhindrer de processer der er nævnt i de to første punkter.

Nogle centrale forskningsmæssige tilgange til forskningsfeltet er:

  • kritisk teori
  • kritisk pædagogik
  • biografisk metode
  • diskursanalyse
  • erfaringsdannelse
  • aktionsforskning
  • policy

Sociale netværk, Fællesskaber og Familieliv (SOFF)

Forskningen fokuserer på konsekvenserne af samfundsmæssig individualisering og modernisering for sociale netværk, fællesskaber og familieliv. Centralt i dette fokus er familiers hverdagsliv, de aktører som indgår i det samt de institutioner og strukturer som familielivet udfolder sig inden for og i relation til. Det betyder også, at fællesskaber og sociale netværk i bred forstand er omfattet af forskningsinteressen.

Det er særlig grad spørgsmål om, hvordan fællesskaber og samliv udfolder sig i lyset af moderniserings- og individualiseringsprocesser, som optager forskerne.

Forskningen er primært empirisk orienteret: både mod studier af sammenhænge mellem familiepolitik og familiers hverdagsliv, mod børns hverdagsliv på tværs af familie og institutioner, familiers sammenhængskraft over tid såvel som globaliseringens betydning for ændringer i familielivet, herunder international migration, trans-nationalisme og pardannelsesmønstre på tværs af kulturelle og etniske kategoriseringer. Det er således både subjektive og aktørnære erfaringer, oplevelser og forståelser, såvel som de sociale mønstre og strukturelle betingelser, der gøres til genstand for empiriske analyser.
 
Forskningen omfatter samtidig også de mere alment teoretiske begrebsbestemmelser af fællesskab, individualisering, socialitet, modernisering, omsorg, intimitet, osv. Desuden udgør socialpsykologiens metodologi et centralt tema i forskningen.

Pædagogiske og Uddannelsesmæssige Institutioner

Forskningen fokuserer på børn og unge i hverdagens formelle læringskontekster så som

  • daginstitutioner/førskoleområdet 
  • folkeskolen 
  • ungdomsuddannelserne, herunder gymnasiet
  • andre kontekster og hverdagslivsarenaer (kvarteret, hjem/bolig, fritids- og forbrugsarenaer o.a.).

Et væsentligt omdrejningspunkt for forskningen er børn og unges øgede forvaltning af egne læreprocesser, hvilket på den ene side kan forstås som udtryk for øget demokratisk deltagelse og på den anden side som øget belastning gennem udefra-satte krav til indefra-styrede processer.

Et centralt fokus er rettet mod det senmoderne institutionslivs etablering af nye former for normalitet, og dermed nye majoriserings- og minoriseringsprocesser. I den forbindelse fokuserer forskningen også på marginalisering, kategorisering og pædagogisering.

Der sættes fokus på en række tidstypiske fænomener i sociale og pædagogiske diskurser og praksisser:

  • forskellige og skiftende behandlingsparadigmer og deres indlejringer i kulturelle, samfundsmæssige og historiske udviklinger
  • in- og eksklusionsprocesser og hvordan disse defineres og praktiseres
  • fremkomsten af og indhold i evidensbaserede behandlingsmetoder samt hvordan disse konstruerer atypiske børn og unge.
 

ID: 584187